Ønsker du en central rolle i den grønne omstilling og at være med til at opføre Danmarks største batteriparker? Kan du se dig selv vokse ind i toppen af en innovativ virksomhed i kraftig vækst? Har du erfaring med at drive projekter inden for construction, infrastruktur, renewables eller lignende? Så er du den Head of Project Management, som BattMan Energy søger.
Om jobbet
Du har garanteret hørt om, at oplagring af energi er en af de kritiske udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling. Netop denne kritiske infrastruktur får du mulighed for at være en del af, hvor du sammen med kolleger vil være ansvarlig for rettidige løsninger til det danske elnet, som skal sikre en bæredygtig fremtid uden kompromis for forsyningssikkerheden.
I stillingen som Head of Project Management vil din primære arbejdsopgave være at styre projekterne. Du bliver ansvarlig for at holde flere projekter kørende på samme tid, og det kræver derfor et køligt overblik. Du sikrer kvalitet, eksekvering og økonomisk styring i opførelsen af Danmarks største batteriparker fra tidlig green-field siting til efterfølgende construction og idriftsættelse af projekterne. Alt sammen i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, så projekterne leveres inden for tidsplanen og budgettet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At programlede selskabets overordnede projektudviklingsaktiviteter, fra indhentning af tilladelser til eksekvering af projekter
- At udforme og styre projektplaner, herunder tidsplaner og budgetter for BESS-projekter
- At være ansvarlig for, at alle ender mødes for at få indkøbt, leveret og idriftsat et fungerende system
- At forhandle med leverandører for at sikre de bedste muligheder, aftaler og materialer
Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund som enten ingeniør inden for el, mekanik, bygning eller lignende eller en økonomiuddannelse. Vigtigst er dog, at du kommer med en teknisk forståelse for byggeprojekter og arbejdsgangene på et projekt, eftersom stillingen kræver, at du ofte selv skal tilegne dig ny viden og tage aktiv del i udfærdigelsen af projektmateriale.
Vi forestiller os, at:
- Du har erfaring med projektledelse inden for byggeprojekter, infrastruktur eller teknologi
- Du har arbejdet med projektfinansiering, kontraktforhandlinger, indkøb eller udbud
- Du tidligere har arbejdet inden for grøn energi
- Du har hands-on erfaring med mellem-/højspænding, civil works eller lignende infrastruktur (en fordel, men ikke et krav)
- Du har en iværksættertankegang og ikke er bange for at løse nye opgaver
- Du har en proaktiv og flittig tilgang til arbejdet
- Du er en kreativ problemløser
- Du kan arbejde med en høj grad af selvstændighed og tager ejerskab for effektiv eksekvering
Om BattMan Energy
BattMan Energy er en projektudvikler af BESS, der arbejder med at opføre de største batteriinfrastrukturanlæg i Danmark. De kommer til at investere mere end 2,6 mia. DKK i batteriinfrastruktur frem mod 2027, så det er en virksomhed med meget høj fokus på hastighed og eksekvering. Det ligger i virksomhedens DNA at levere projekter af den højeste kvalitet, og de arbejder udelukkende med de bedste leverandører og den bedste kvalitet på markedet.
Hos BattMan Energy udvikler virksomheden selv projekterne med egne designs og projekteringer, og der er derfor både kort vej fra beslutning til handling samt stor selvbestemmelse over, hvilke projekter der eksekveres på. Virksomheden har som mål at opføre Danmarks første og største portefølje af utility-scale BESS (Battery Energy Storage Systems), og du vil være med på en stor del af rejsen derhen. Du vil i dagligdagen være omgivet af kolleger, hvor det gode humør skinner igennem, og hvor man går langt for at hjælpe hinanden. Virksomhedskulturen er præget af et fladt hierarki og en nærværende ledelse.
Ansøg
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn og baggrund. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Ansøgning sendes til dk@battman.energy
For yderligere information om jobbet kan du kontakte direktør Daniel Kappelgaard på dk@battman.energy eller telefon 52 26 11 69.